okt 26

Hvorfor amme sit barn?

af Bente Juul-Lassen

Det vigtigste for dit nyfødte barn er at få nærhed, tryghed, omsorg og kærlighed.

Det virker enkelt, men vanskeligere er det ikke. Når det er sagt, så hersker der heller ingen tvivl om, at barnet har særdeles godt af moderens mælk. Det anbefales således, at man ammer de første 6 måneder af barnets liv, men selv 14 dage er godt. Så vær stolt, hvis dit barn er blevet ammet i 14 dage!

For mig handler det ikke om, at amning er den eneste måde at give sit barn næring på. For kontakten med og omsorgen fra forældreparret er det vigtigste. Det handler således om, at forældreparret bestemmer sig for, hvorvidt man vil amningen eller ej. Derved er fundamentet lagt til, at ammeforløbet kan blive succesfuldt. Amning er i høj grad en mental proces, der særligt i starten kræver tålmodighed og øvelse.

Ligeledes er det vigtigt at huske, at forskellige bryster kræver forskellige tilgange, men at barnets sutteteknik desuagtet er den samme.

Så alle børn kan sutte og alle kvinder kan i udgangspunktet amme.

Permanent link til denne artikel: http://xn--ammehjlpen-i6a.dk/hvorfor-amme-sit-barn/

okt 26

Amningen starter før dit barn er født

af Bente Juul-Lassen, Ammehjælpen

Amning er helt naturligt, men det er ikke ensbetydende med, at det bare går af sig selv.

Jeg oplever, at mange par har urealistiske forventninger til amningen, og hvordan den “sker”. For amning er ikke altid som på film, hvor det nyfødte barn blot lægges til brystet, og så er der mad. Det skal nemlig gå stærkt på fødegangen i dag, og der er langt fra den nødvendige tid til at besvare alle forældrespørgsmål.

Det er således helt almindeligt og naturligt med en svær opstart, bl.a. fordi familierne bliver sendt hurtigt hjem efter fødslen, og inden moderens mælk er løbet til. Det er her, jeg ofte oplever, at spørgsmålene i særdeleshed melder sig – og det er her, at Ammehjælpen kan hjælpe med råd og vejledning!

Amning starter før barnet bliver født. Som forældrepar skal man mentalt tage stilling til, om man vil amningen og have fundet ud af, hvad det går ud på. Ligeledes er det vigtigt, at faderen har forståelse for amningen og ammeforløbet for at kunne støtte og bakke op. Det kan måske også være svært at forstå, hvordan hele dage i begyndelsen kan gå med at amme det lille spæde barn.

Permanent link til denne artikel: http://xn--ammehjlpen-i6a.dk/amningen-starter-foer-dit-barn-er-foedt/

okt 26

Så er vi snart klar

Ammehjælpen er p.t. ved at opdatere sin hjemmeside, men forventer snart at kunne være klar med nye indlæg, artikler etc.

Så glæd dig……..

Permanent link til denne artikel: http://xn--ammehjlpen-i6a.dk/saa-er-vi-snart-klar/